Så er det ved at være den tid på året hvor man ønsker...

Og...

...så er der signering af Kolor Klimax i Fantask, Sct. Pedersstræde 18. Det er fredag d. 25 november fra kl. 16-19.

Kolor Klimax

Torsdag d. 17 november er der uofficiel udgivelse dag på den nordiske tegneserieantologi Kolor Klimax på cafe Din nye ven Skt. Pedersstreæde 34, København fra kl.17.00
Bogen der officielt først udkommer i USA på Fantagraphics om ca. et halvt års tid kan fås herhjemme allerede fra på torsdag og den er redigeret af Matthias Wiwel og designet af Frederik Storm
Jeg har en tegneserie med i antologien og Hr. Gris har også fået lov, at blamere sig på bagsiden.
Spændende med en lidt bundet opgave da jeg, hvad angik det rent koloristiske, skulle lægge mig helt op af Aapo Rapis flotte forside og overlagt reducerede farve palette, samt designer Frederik Storms ønske om, at stjernerne fra Aapo Rapis forside også spillede en rolle på bagsiden.

Hr. Gris igen igen...

Hr. gris har tilsyneladende fundet sin helt egen Sunny Beach og så bliver det heller ikke nostalgi alt sammen.
Et par sider fra den Hr. Gris historie jeg arbejder på lige nu.

Bonden i himlen og et lettere forsinket jubilæum

Det er lidt mere end 20 år siden ( 21 for at være mere præcis ) at Jeg sammen med Rune T. Kidde tegnede albummet "Det fille, det falle". Rune var forfatter på det meste af albummet og leverede nogle meget flotte og gennemarbejde layouts til en stor del af de serier der var med. Albummet bestod af forskellige eventyr vi havde udvalgt sammen og hver især. Der var ikke nogen bestemt linje i vores udvælgelse. Vi tog dem med vi tændte på, som forfatter og tegner. På den måde kom albummet til at strække sig fra en klassiker som H.C. Andersens Nattergalen til det italienske folkeeventyr om De to pukkelrygge.
Men ikke alt materiale kom med. Da albummet skulle færdigredigeres var jeg ikke tilfreds med min egen indsats i tegneserien om Bonden i himlen. Rune havde gjort sin del af jobbet og leveret et gennemarbejdet manuskript med tilhørende gennemarbejde layouts. Men jeg nedlagde veto mod Bonden i himlen, jeg kan huske jeg synes jeg havde sjusket for meget med tegnearbejdet og jeg tror nok Rune forbandede mig en anelse. Jeg kan ikke huske hvorfor jeg så ikke bare tegnede den om, måske orkede jeg ikke, måske var der ikke tid.
Men det korte af det lange er, at jeg forleden dag fandt den i en kasse.
Jeg ved ikke om jeg ville have set anderledes på det i dag og tilvalgt den, men jeg synes den var sjovere end jeg huskede og jeg tror en passende måde, at markere dette lettere forsinkede og nostalgiske udgivelses jubilæum er, at vise den frem her.

Huller i hukommelsen

For en del år siden, ca. 1983-84, forærede jeg en af mine gode venner og hans kone et maleri. Jeg havde en ide om, at det stod i deres kælder og da jeg vidste de var blevet ramt af en større vandskade i forbindelse med skybruddet over København, kunne jeg ikke lade være med, at spørge om hvordan det var gået med maleriet. Jeg blev glad for, at høre de stadigvæk eksisterede. Min ven sagde så, at det ikke var det eneste maleri jeg havde foræret dem, de havde også et andet. Det havde jeg glemt alt om. Men da han beskrev det for mig dukkede endnu et tåget billede op i erindringen. Nu har han sendt mig fotografier af begge malerier og mine noget tågede erindring om et par af mine egne malerier blev dermed korrigeret. Ingen af billederne var helt som jeg huskede dem, men nu hvor jeg har set på fotografierne et par gange er mine erindringsbilleder forsvundet.

Pantomimetosserne taler ud.

Tegneseriesitet Nummer 9, sætter i disse dage fokus på pantomimeserier eller ordløse serier.
I den anledning er jeg blevet interviewet. Imorgen og i overmorgen taler Allan Haverholm og Anders Brønserud om fænomenet. Fælles for os alle tre, kan jeg forstå på Erik Barkmann Nummer 9's redaktør er, at vi taler meget. Ifølge Erik siger Allan Haverholm, at det drejer sig om "alle de ord, der ikke blev plads til i tegneserierne".
Ovenstående lille pantomimeserie er tegnet i 2005, som en afskedsgestus til Will Eisner. Min serie blev sammen med tolv andre tegneres serier og tegninger bragt i Strip nr. 29, marts 2005.
Eisner var en mester til, i både kortere og længere forløb midt i eller, som indledning til sine ellers ordrige serier, at droppe ordene og lade billederne tale.

Oprydning 30/5-11

Her er så et par små oliemalerier. Det er udsigten over Lumsås og Sjællandsodde jeg har malet i 1984. Jeg havde næsten glemt dem. De stod på en hylde ved siden af en mappe med skitser der skulle gennemgås.

Når man rydder op…

Desværre sker der ikke så meget. Jo jeg arbejder stadigvæk på mine tegneserier, det går lidt langsomt, faktisk går det alt for langsomt. Men det har en grund. De sidste par år har jeg haft travlt med at rydde op. Min far døde i 2009 og det hus han og min mor
( der døde i 2002 ) boede i var fyldt med ting og sager. Det var faktisk proppet og lidt mere til. Begge mine forældre var samlere og de smed aldrig noget ud. Nu, langt om længe, 2 år og mere end seks kæmpe læs storskrald senere, er min søster og jeg blevet færdige med at rydde op i huset, der er blevet solgt. De sidste ting er blevet fordelt imellem os, også det vi ikke nåede at få ryddet op i.
Så vi rydder stadig væk op, gemmer og smider ud.

Ud over at være samlere var begge mine forældre kreative mennesker. Det samme var min farfar og farmor og min mormor og en af hendes onkler. Den slags mennesker producerer tegninger, malerier og meget mere og de gemmer dem og så gemmer deres børn dem og deres børns børn, der måske også er kreative og producerer tegninger og den slags fylder. Skabe, hylder, skuffer og gamle loftsrum, og hvis de havde haft en kælder så havde den også været fyldt.

Det er selvfølgelig ikke kun skidt, det er også interessant og spændende, vi har fundet mange sjove ting proppet ind mellem aviser, regninger og gamle sutsko.

Men det får også en til at tænke, på alt det man selv gemmer, og måske begynder man at se på det med lidt mere kritiske øjne end før.

Så nu rydder jeg op, også i mine egne ting, og da jeg ikke rigtig har andet nyt og sætte på min blog, end Hr. Gris, der langsomt finder sin form, så kan jeg jo lige så godt delagtiggøre dem der læser med her, i lidt af det jeg finder og finder interessant. Så for en tid går min blog i datid og det der bliver smidt ud bliver mellem mig og skraldemændene.

Første fund her er nogle af mine første udkast til Jernpotte.

Hr. Gris

Danish comics of the year 2010

Her er et par links, The Metabunker og Paul Gravett
Suicide Joe er kommet i godt selskab, det havde han nok ikke regnet med.